Lise Feldt Olsen

Bramsnæs blev en del af hendes liv tilbage i 1983, hvor hun forelskede sig i en af senior spillerne i Bramsnæs IF (som det hed dengang). Hun fik en masse nye venner og veninder som alle havde med klubben at gøre, og de efterfølgende 8 år levede hun og Jens nærmest i klubben. Det sociale liv foregik i klubben, hvor de arrangerede sommerfester, halfester & gadefodbold. De fleste spillere og deres kærester spiste i hallens cafeteria om aftenen og man festede deroppe i weekenden. Det var 8 skønne år.
I nogle af disse år var Lise også en del af bestyrelsen, og hun var en del af opstarten af BIF-fonden, som den dag idag stadig yder støtte til foreningerne i BIF.

Lise er selv håndboldspiller, men har faktisk spillet fodbold i Bramsnæs. Hele 10 minutter blev det til i en kamp, så lavede hun en såkaldt 'håndbold tackling' og fik rødt kort. Herefter blev fodbolden droppet, da man åbenbart ikke må lave rigtige tacklinger.

Lise blev gift med den unge mand hun forelskede sig i (Jens) og fik 2 børn (Nicki og Anja). Så bestyrelsesarbejdet blev skiftet ud med familie-arbejde, men den sociale gang i hallen fortsatte.

I 2008 kom Nicki hjem efter en træning i BFB og sagde:"Mor, vi mangler en kasserer i klubben. Kan du ikke lige hjælpe til, indtil vi finder en anden" Det er nu 12 år siden 
Et par måneder efter skiftede Nicki til Såby, og det skal siges at Såby et utal af gange har prøvet at erobre Lise som kasserer siden. Men for Lise har det ingen interesse, for Bramsnæs FB er hendes klub i hendes by, så her 37 år efter det hele startede, er hun stadig vores kasserer.

Lises største ønske for Bramsnæs FB er, at der kommer et klubhus, og der kommer et socialt liv i klubben igen. Et sted hvor unge mennesker kan mødes. Et sted hvor folk husker, hvor vigtigt det er med en klub man kan støtte. Et sted børn bliver socialiseret, og et sted hvor små piger og små drenge bliver til unge damer og mænd.
Og hvem ved, måske et sted hvor en sød ung pige og en sød ung dreng kan møde hinanden og forelske sig

Hun tror på, at hvis vi investerer i de unge mennesker, lærer dem at vi gerne vil dem, giver dem et sted at være, så har vores by en mulighed for at fortsætte med at være et dejligt sted at bo.